© Fenskær EfterskoleWebsite af Superego
Få en hverdag fyldt med gode veninder og venner, som du deler efterskolelivet og Fenskær Efterskoles spændende valgfag og værksteder med. Næsten uanset hvad du interesserer dig for, tilbyder vi et valgfag, hvor du kan arbejde med dine interesser, lære noget nyt eller prøve kræfter med noget helt ukendt og spændende.
På Fenskær Efterskole tilbyder vi alle de fag, der får din kreativitet til at blomstre. Vi syr tøj i Tekstil, vi laver vores egne smykker i Smykkeværkstedet, og vi slipper den indre kunstner løs i Billedkunst, når vi maler, former og skaber spændende projekter.
Vi har også valgfag og værksteder som Gartneri, Musik, Storkøkken, Dansk, Fitness, Flet med perler og snor og Dansk Eventyr.
De mange spændende valgfag er alle praktiske og foregår i vores værksteder, hvor vi arbejder med hænderne og vores kroppe. Du deler timerne med dine veninder og venner på holdet, og de mange gode fælles oplevelser giver jer et stærkt sammenhold og veninder og venner for livet.
© Fenskær EfterskoleWebsite af Superego