Fenskær Efterskole

Offentlige informationer

Vedtægter

Vedtægterne er godkendt af generalforsamlingen den 28. april 1997, af bestyrelsen den 25. september 1997 og af Undervisningsministeriet den 13. januar 1998. D. 1. august 2012 blev de offentliggjort på hjemmesiden.

Hent vedtægter

 

Værdigrundlag

Skolens værdigrundlag:
Skolen har som grundlag for sit virke en respekt for den enkeltes ret til en alsidig personlig udvikling inden for rammerne af et forpligtende fællesskab, der bygger på gensidig tillid og ansvar.

Skolens formål:
Skolens mål er, gennem en praktisk-musisk betonet undervisning, at give de unge mulighed for at gøre erfaringer, der kan styrke deres selvtillid og aktive engagement i tilværelsen samt øge deres muligheder for at klare dagliglivets opgaver i arbejde og fritid.

Samfundet:
I det hyperkomplekse samfund går alt meget hurtigt. Forandringer er et hverdagsvilkår. For at kunne følge med kræves hurtig omstilling af den enkelte – hvis man ikke kan følge med, bliver man sat af og må klare sig selv. En menneskelig forudsætning for at kunne begå sig i dette samfund er, at man er i rimelig balance, har en rimelig grad af rodfæstethed og er så robust, at man kan modstå de frustrationer, der uvægerligt vil komme. Man kan påstå, at det enkelte menneske har brug for at udvikle en frustrations-robustheds-kompetence.
Unge mennesker med særlige læringsforudsætninger er udfordret i ekstrem grad af denne samfundsstruktur. De har derfor brug for specielt tilrettelagt undervisning i deres uddannelsesforløb. Denne udfordring tager vi gerne imod på Fenskær Efterskole.

Målgruppe:
Fenskær Efterskole er en prøvefri efterskole for elever med særlige læringsforudsætninger. Undervisningen er tilrettelagt med en praktisk-musisk tilgang og henvender sig til elever, der ikke har kunnet profitere af den almene, boglige undervisning.

Eleverne vil ofte tidligere have været i sammenhænge, hvor de har følt sig utilstrækkelige i forhold til jævnaldrende. De har svært ved sociale relationer – og føler sig ikke som del af et fællesskab med de øvrige elever i deres klasser.

Historik
Fenskær Efterskole startede i 1987 som specialefterskole i lokaler, som blev overtaget fra Ad. L. Hansens Kollegium.
Rent fysisk og elevtalsmæssigt er skolen vokset til en størrelse, hvor den nu rummer ca. 90 elever fordelt på efterskoleafdelingen og udslusningsafdelingen og arealmæssigt er på ca. 5 ha.

 

Samlet særligt undervisningstilbud:

Fenskær Efterskole er godkendt af undervisningsministeriet med et samlet særligt
undervisningstilbud (se skolens vedtægter).

Hent årsplan

 

Evaluering af den samlede undervisning og bestyrelsens selvevaluering:

Læs undervisningsevaluering og selvevaluering 2020

Læs undervisningsevaluering og selvevaluering 2021

Læs undervisningsevaluering og selvevaluering 2022

Læs undervisningsevaluering og selvevaluering 2023

 

Læs indholdsplan 2024-25

Læs karaktergivning

Overgangsfrekvens


Læs fødevarestyrelsens kontrolrapport

Undervisningsmiljøvurdering skal revideres, når der er ændringer, der har betydning for undervisningsmiljøet, og mindst hvert tredje år.

Hent undervisningsmiljøvurdering 2022

Social klausul


Socialpolitik

Fenskær Efterskole forsøger til stadighed at bidrage til et rummeligt arbejdsmarked, hvor personer, der af den ene eller anden grund ikke kan klare et job på normale vilkår, kan få mulighed for at komme på arbejdsmarkedet via fleksjob, skånejob med løntilskud, revalidering, ordning som delvist uarbejdsdygtige eller job på særlige vilkår.

Vi har tidligere modtaget praktikanter fra det lokale flygtningecenter. De indgår i et arbejdsforhold med vores pedeller eller køkkenleder, timetal aftales med flygtningecentret (efter loven). Det drejer sig altid om personer med anden etnisk baggrund. Vi optager gerne samarbejdet, hvis det bliver aktuelt.

Vi står også til rådighed for fængselsvæsenet, når de har personer som skal afsone med samfundstjeneste.

Vi står til rådighed, når det lokale beskæftigelsesmiljø har behov for praktikpladser/arbejdstræning.

Skolen vil i sin personalepolitik præcisere, at den som arbejdsplads inden for acceptable rammer

  1. vil medvirke til at fastholde medarbejdere på skolen, hvis de af helbredsmæssige årsager får nedsat arbejdsevne.
  2. vil analysere sig jævnligt, bl.a. gennem medarbejdersamtaler, arbejdspladsvurderinger (og eventuelt med konsulentbistand), med henblik på optimering af arbejdsmiljøet for at kunne give muligheder for ansatte på særlige vilkår.
  3. gennem kontakt til kommunale myndigheder, Jobcentre m.v. vil skabe vished i disse instanser for, at skolen er interesseret i at tilbyde stillinger til personer med nedsat erhvervsevne, personer i jobtræning, personer i aktivering o.lign.
  4. vil leve op til sin hensigt om at minimum 3,5 pct. af medarbejderne er ansat på særlige vilkår. P.t. har vi mere end 3,5 % medarbejdere ansat på særlige vilkår på skolen.

 

 

TRIVSELSPOLITIK FOR FENSKÆR EFTERSKOLE

Alle har et medansvar for trivslen og det sociale miljø på efterskolen.

Vi accepterer ikke mobning af nogen art på efterskolen!

Vi er helt klar over, at det kan være svært for nogle at finde et ståsted blandt mange andre unge mennesker, men dette må aldrig findes via mobning.

 

Skolens definition af mobning

Mobning er en eller flere individers systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på et sted, hvor denne er “tvunget” til at opholde sig.

Mobning er gentagne bevidste handlinger – fysiske/psykiske såvel som verbale/nonverbale – rettet mod enkeltpersoner, som ikke på ligeværdigt niveau kan tage til genmæle. Mobning kan både finde sted i den fysiske verden og digitalt.

For at man kan tale om mobning, må der være en vis ubalance i styrkeforholdet: man kalder det ikke mobning, når to fysisk eller psykisk omtrent lige stærke personer er i konflikt, skændes eller slås. I arbejdet med unge vil debatten om forskel på drilleri og mobning jævnligt blive sat på dagsordenen – også af de unge selv, og det er her vigtigt, at vi vejleder dem i at kunne skelne mellem begreberne.

 

Aktiviteter mod mobning

I løbet af året deltager alle elever på efterskolen i aktiviteter, der skal understøtte, at eleverne lærer hinanden at kende på tværs af køn og ‘hus’. Disse aktiviteter betegnes ofte som “Fællesarrangementer” og kan betyde, at alt fra nogle timer til en hel dag tages ud af det sædvanlige skema og bruges til f.eks. konkret samtale, gruppearbejde og øvelser omkr. trivsel – eller til vidt forskellige aktiviteter som dans, film eller udendørsaktiviteter. Disse aktiviteter skal alle styrke fællesskabsfølelsen i elevgruppen.

 

Hvis det alligevel skulle ske 

Hvis en elev bliver mobbet eller ser eller hører andre blive det, er det vigtigt, at han/hun henvender sig til en voksen/huslæreren og fortæller om det skete. Dette anses ikke for at sladre, men for at hjælpe med til at bygge en god kultur op på skolen.

Hvis/når lærerne får kendskab til mobning, er han/hun forpligtet på at gribe ind.

Hvis forældre får kendskab til, at der foregår mobning på efterskolen, er det utroligt vigtigt, at de henvender sig til deres barns huslærer og bringer denne viden videre, så der kan handles på den.

 

Hvad gør vi på efterskolen, hvis nu….

Huslæreren tager en snak med den elev, der mobbes, sammen med den/de elever, der mobber vedkommende. Gennem denne samtale forsøger alle at få sat en stopper for mobningen. Huslæreren følger op på sagen i de kommende hustimer.

Hvis mobningen fortsætter eller bliver grov, tages mobberens fortsatte ophold på efterskolen op til vurdering.

Forældrene til mobberen og den mobbede bliver underrettet om evt. episoder.

 

Børne- og undervisningsministeriets uddannelsesstatistik

Uddannelsesstatistik

Overgangsfrekvens

 

Vejledning

Organisering af vejledningen:

De enkelte huslærere står for vejledningen af eleverne. Lærerne forsøger gennem samtaler at

afdække elevernes ønske om videre skoleforløb/uddannelse.

Gennem vejledning og evt. afklarende praktikforløb forsøger lærerne at bibringe eleven så stor

erkendelse som muligt om realiteterne bag fremtidsønskerne.

 

Uddannelsesplanens funktion:

Uddannelsesplanen fungerer som en ’logbog’, hvor lærerne løbende skriver elevens ønsker ned

efterhånden, som de opstår. Evt. praktikforløb nedskrives ligeledes i uddannelsesplanen.

Inden 1. marts skal uddannelsesplanen være underskrevet af elev, forældre og

huslærer(vejleder).

 

Praktik- og brobygningsforløb:

Praktik i løbet af 1. og 2. år i efterskoleforløbet kan aftales med huslæreren, men er i øvrigt

obligatorisk i udslusningsforløbet, Fenskær Plus.

I udslusningsforløbet, Fenskær Plus, er brobygnings- og praktikforløb en integreret del af undervisningen.

Eleverne har stor mulighed for at være med til at bestemme, hvor de enkelte forløb skal

afvikles. Forløbene bruges som afklaring af elevens interesseområder og arbejdsevne.

 

Samarbejde med UU-centre:

I de sene efterårs- eller vintermåneder arrangeres et møde med eleven, forældre, UU-vejleder

og evt. sagsbehandler/socialrådgiver for at afklare forløbet for eleven det følgende år, hvis ikke

eleven blot fortsætter på efterskolen.

Ved afbrydning af skoleforløb kontaktes elevens hjemlige UU-center, som herefter overtager

vejledningsforpligtelsen.

 

© Fenskær EfterskoleWebsite af Superego