Sten

Undervisningen foregår i det fri. Arbejdet er lettere fysisk krævende, støjende og

støvende. Eleverne bærer derfor støvmasker, sikkerhedsbriller og høreværn. Der er tilknyttet et lille rum til opbevaring af værktøj m.m.

Med udgangspunkt i elevens interesse inden for de praktiske og kreative muligheder inden for stenhugning er det fagets mål, at eleverne individuelt og i grupper stifter bekendtskab både med fagets håndværksmæssige krav og muligheder samt lærer at tænke kreativt, eksempelvis i processen fra marksten til skulptur – en proces, som forener opøvet håndværksmæssig kunnen og den enkelte elevs kreative tænkning.

Inspirationen hentes fra udstillinger og kunst

Undervisningen foregår på relativt små hold, hvor eleverne arbejder både med

individuelle opgaver samt med større fælles projekter, hvor også evnen til samarbejde udvikles og styrkes.

Den enkelte opgave planlægges i samarbejde med eleven, og det tilstræbes at fremme såvel fagligheden som det kreative udtryk. Inspirationen til opgaverne kan f.eks. hentes fra udstillinger, kunsten, elevernes billedverden samt oplæg fra læreren. Undervisningen foregår i praksis ved, at den enkelte elev både før en mundtlig forklaring og praktiske anvisninger om, hvordan en opgave påbegyndes og løses. Noget som skridt for skridt

følges op i undervisningen. Når de grundlæggende færdigheder er på plads, opfordres eleven til at søge sit eget udtryk gennem en mere eksperimenterende tilgang. Flere gange i et undervisningsforløb vil det være hensigtsmæssigt at stoppe op for at evaluere

de foreløbige resultater og evt. give gode ideer til den fortsatte proces. Fællesopgaverne har som mål dels at lære eleverne nye færdigheder og arbejdsmetoder, dels

at lære eleverne at arbejde sammen om en specifik opgave. Et eksempel kunne være

udsmykning på skolen eller fremstilling af produkter til markedsdag.

© Fenskær EfterskoleWebsite af Superego