Fenskær Efterskole skitur

Efterskole i Vestjylland

Tag på efterskole i Vestjylland

Siden sin grundlæggelse i 1987 har Fenskær Efterskole været en efterskole i Vestjylland, som henvender sig til elever med udfordringer fagligt og socialt. Vi har en praktisk og musisk tilgang til vores undervisning. Fenskær Efterskole er en prøvefri efterskole. Vi har elever på både 8., 9. og 10. klassetrin, ligesom vi også tilbyder vores udslusningsophold, Fenskær Plus, som har fokus på uddannelsesparathed og botræning.

Som elev på Fenskær Efterskole har man selv stor indflydelse på, hvilken type efterskole Fenskær Efterskole er i løbet af sit efterskoleophold. Vores store udvalg af værkstedsfag og valgfag byder på mange fag indenfor alt fra idræt, dans og musik til kreative fag i syværkstedet, med tekstiler og billedkunst, samt værkstedsfag med motorer, jernarbejde og stenhugning.
Ønsker eleven af gå på en idrætsefterskole i Vestjylland kan Fenskær Efterskole være præcis dét. Ønsker eleven et kreativt efterskoleophold på en efterskole i Vestjylland, er Fenskær det rigtige valg – det hele afhænger af de valg, eleven træffer. Fire gang om året vælger vores elever nemlig, hvilke værksteds- og valgfag eleven ønsker at arbejde med de følgende måneder.

På Fenskær Efterskole tror vi på, at selvbestemmelse og dét, at eleven arbejder med de, de er gode til og det, de interessere sig for, er med til at give eleverne de bedste oplevelser. Mange af vores elever har brug for faglige succesoplevelser og at tanke selvtillid på den konto, hvor der ofte er lavvande.

Eleverne bor i små ’huse’, hvor der til hvert hus er tilknyttet to huslærere. I hvert hus bor der i alt ca. 10 elever, hvor man bor to-og-to på værelserne. Det er i de små huse, at eleverne har hustimer, hvor huslæreren har forberedt undervisning i forskellige emner som matematik, historie og dansk. Det er også i husene eleverne går på ’Livets Universitet’, hvor de fx lærer at holde huset rent, vaske tøj og holde styr på lommepengene.

Fenskær Efterskole er efterskole i Vestjylland, som du finder i Nørre Nissum. Byen er en lille hyggelig og tryg provinsby tæt på Lemvig og Nissum Bredning med 1.200 indbyggere. På trods af sin lille størrelse er byen en vaskeægte Skoleby med hele syv uddannelsesinstitutioner: En folkeskole, en seniorhøjskole, lærerseminarie, HF-uddannelse og i alt tre efterskoler. Byen har desuden sin egen Spar-købmand, frisørsalon og pizzeria. Nørre Nissum ligger en halv times kørsel fra det brølende Vesterhav i vest og ditto til Holstebro stik syd, hvor der er motorvej til hele landet. Cirka halvvejs i Holstebro møder man stationsbyen Struer, hvorfra der går Intercitytog. Vi sørger for at sætte de togfarende elever godt på toget, når det er tid til at tage hjem på weekend.

 

 

Oplev, se og mærk Fenskær Efterskole – det er sådan du bedst finder ud af, om Fenskær Efterskole er det helt rigtige valg. Vi håber, I vil komme på besøg.

 

© Fenskær EfterskoleWebsite af Superego