© Fenskær EfterskoleWebsite af Superego
Alle dage på Fenskær er bygget op efter den samme skabelon. Tryghed og faste rammer er vigtigt for mange af vores elever. Enkelte dage er anderledes med ture ud af huset, foredrag, koncerter og biografture.
En typisk dag begynder med en gåtur fra morgenstunden, så der har været frisk luft i hovedet og gang i systemet inden morgenmaden. Klokken halv ni mødes hele skolen til morgensamling, sang og fællesbeskeder.
Herefter går dagens undervisning i gang, hvor der indtil frokost er arbejde i de forskellige værksteder.
Hustimerne efter frokost er sammen med huset og en huslærer, og der er typisk undervisning i noget aktuelt fra ind- eller udland, dansk eller matematik, hvorefter der er fælles rengøring, tøjvask og der holdes styr på lommepengene eller andet relevant.
Eftermiddagskaffen afløses af valgfag og stilletime, inden der er aftensmad.
Efter endnu en tur i værkstederne er der fri indtil godnat kl. 22:30.
De fleste weekender bestemmer eleverne selv, om de vil være her eller tage hjem.
Eleverne har weekend fredag, når hustimerne er forbi kl. 14:30. Her sørger vi for en gratis bus, der henter eleverne på efterskolen og kører dem til stationsbyen Struer, hvorfra der er gode forbindelser til hele landet. Samme bus henter eleverne igen på togstationen søndag aften og kører dem tilbage til skolen.
Nogle weekender er blive-weekender og andre er hjemrejse-weekender.
En helt almindelig dag på Fenskær Efterskole:
7.30
Gåtur
7.45 – 8.05
Morgenmad + bad
8.05 – 8.30
Pause
8.30 – 9.05
Morgensamling
9.05 – 9.15
Pause
9.15 – 10.30
Værksted
10.30-10.45
Pause m. grovbolle
10.45-12.00
Værksted
12.00-12.50
Middagsmad+pause
12.50-14.30
Hustimer
14.30-15.30
Pause – Eftermiddagskaffe kl. 15.00
15.30-17.00
Valgfag
17.00-17.10
Pause
17.10-18.00
Stilletime
18.00-19.15
Aftensmad+pause
19.15-20.15
Valgfag
20.15-22.00
Fri
22.00-22.30
Eleverne skal være på eget værelse
22.30
Helt ro – Lyset slukkes
© Fenskær EfterskoleWebsite af Superego