Fenskær Efterskole skitur

10. klasse på specialefterskole

På Fenskær Efterskole kan du gå i 10. klasse

Vi er en prøvefri specialefterskole, som henvender sig til børn og unge med særlige behov. Her vokser vores elever socialt og fagligt, udvikler selvværd og ligeværdige relationer, som de tager med sig videre i livet. For mange af vores elever begynder ungdomslivet for alvor, når de kommer på efterskole, får nye venner og oplever et fællesskab, de aktivt kan tage del i.

Fenskær Efterskole er en helt særlig efterskole for særlige elever, plejer vi at sige. I vores 10. klasse er der nemlig plads til unge, der har særlige behov, uanset hvilke udfordringer – og diagnoser – de måtte have. Her er man ikke anerledes, selvom man har en diagnose som f.eks. ADHD eller autisme. Det fælles for vores elever er, at de udfordret på det faglige, det sociale og ofte begge dele.

På efterskolen dyrker vi selvværdet hos de unge og tilbyder både social og faglig udvikling i et trygt miljø. Her kan eleverne få nogle af de succesoplevelser, de fortjener og de kan selv være med til at vælge, hvilke fag, de vil udfordre sig selv med.

I vores 10. klasse har eleverne stor indflydelse på, hvilke fag de har lyst til at sætte på skemaet. Vi tilbyder valgfag og værkstedsfag, der både giver mulighed for at dyrke eksisterende interesser – og mulighed for at prøve kræfter med noget helt nyt og spændende. Der er kreative fag, musik, idræt, motorværksted og endnu mere.

 

10. klasse med faste rammer

På Fenskær Efterskole kan vi tilbyde faste rammer i hverdagen. Det giver en tryghed at vide, hvordan rutinerne præger vores fag, vores måltider og hvornår vi står op og går i seng. Det betyder dog ikke, at dagene ligner hinanden.

Vi bryder også gerne de faste rammer og laver anderledes dage. Det kan være, vi tager på spændende udflugter, hører foredrag, tager i teatret eller til en sportsbegivenhed.

De unge bor ‘huse’ sammen med ca. otte andre elever. Eleverne bor to og to på værelserne og har tilknyttet en ‘huslærer’, som er nærmeste kontaktperson i hele efterskoletiden. Husets elever er samlet i vores ‘hustimer’. Det er i den tid, vi underviser har almene fag som dansk, matematik og historie, og det er også her, eleverne lærer at gøre rent. Værelserne skal nemlig holdes pæne og rene, og der skal vaskes tøj.

 

Besøg Fenskær Efterskole og hør mere om vores 10. klasse

Lyder vores 10. klasse helt rigtig? Så kom og besøg efterskolen og hør mere. Vi giver gerne en rundvisning og tager en snak om, hvad vi kan tilbyde på Fenskær Efterskole.

 

© Fenskær EfterskoleWebsite af Superego