Medie / video

Videolokalet fremstår med et stort bord til fællesundervisning/instruktion samt seks computere med redigerings- og billedbehandlingsprogrammer til individuelt eller pararbejde. Der er endvidere kameraer af forskellige typer til rådighed. I samme lokale er installeret et smartboard.

 

Det er målet for video-undervisningen, at:

  • eleverne udvikler deres evner for – og bevarer – deres lyst og nysgerrighed til at beskæftige sig med og forholde sig til video.
  • eleverne opnår realistiske, håndværksmæssige færdigheder
  • eleverne udvikler deres bevidsthed om filmiske virkemidler.
  • eleverne får mulighed for både som iagttager og som udøvende at indgå i et aktivt forhold til video/film i forskellige genrer.
  • eleverne får en oplevelse af, at den enkeltes arbejdsindsats har en betydning for helheden.
  • eleverne opnår en reel indsigt, der kan hjælpe dem med at gennemskue mediernes glamourøse video/filmudbud på de mange platforme, eleverne møder i deres dagligdag.

 

Hver elev får mulighed for at arbejde med eget projekt og egenhændigt anvende teori i praksis. F.eks. musikvideo med egen tolkning at teksten. Eleven opmuntres i den personlige udvikling – som f.eks. selv turde sætte sig nogle mål og arbejde hen imod dem.

Ud over forskellige filmgenrer arbejdes der med:

  • grundregler
  • fortælleteknik
  • ideudvikling
  • storyboard

Der arbejdes med digitalt udstyr (computer, tablets og mobiler o.l.) I undervisningen introduceres og anvendes forskellige programmer – video-, billed- og lydredigering.

© Fenskær EfterskoleWebsite af Superego