Sådan er en skoledag på Fenskær Efterskole

Vores dage sammen er alle bygget op efter det samme skema. Enkelte dage kan se anderledes ud, men en typisk dag på Fenskær er fyldt med værksteder efter dit valg. 

Dagen begynder med en gåtur, så der er frisk luft i hovedet og gang i systemet, inden der er morgenmad. Klokken halv ni mødes hele skolen til morgensamling, hvor der er fortælling, morgensang og fællesbeskeder.

Herefter går dagens undervisning i gang, hvor der indtil frokost er arbejde i de forskellige værksteder.

Du øver dig i hverdagens gøremål

Hustimerne efter frokost er sammen med dit hus og en huslærer, og her arbejdes der typisk med noget aktuelt fra ind- eller udland, dansk eller matematik, hvorefter der er fælles rengøring, tøjvask og der holdes styr på lommepengene.

Eftermiddagskaffen afløses af valgfag og stilletime, inden der er aftensmad. Efter endnu en ny runde valgfag er der fri indtil godnat kl. 22:00. Lyset slukkes senest kl. 22:30.

Weekender

De fleste weekender bestemmer du selv, om du vil være på skolen. Det kan være rigtig hyggeligt at være her i weekenden, men nogle gange trænger man også bare til at komme hjem og ’hvile ørene’. Nogle weekender er blive-weekender og andre er hjemrejse-weekender. Se, hvilke i vores kalender.

Når hustimen slutter fredag, får du weekend kl. 14.30.

Vores gratis bus kan køre dig til Struer, hvor der er gode togforbindelser i alle retninger. Den henter jer også søndag aften i Struer og kører jer tilbage til skolen.

Dagsprogram

7.30                  
Gåtur

7.45 – 8.05        
Morgenmad + bad

8.05 – 8.30       
Pause

8.30 – 9.00       
Morgensamling

9.00 – 9.15       
Pause

9.15 – 10.30     
Værksted

10.30-10.45     
Pause m. grovbolle

10.45-12.00     
Værksted

12.00-12.50     
Middagsmad+pause

12.50-14.30     
Hustimer

14.30-15.30     
Pause – Eftermiddagskaffe kl. 15.00

15.30-17.00     
Valgfag

17.00-17.10     
Pause

17.10-18.00     
Stilletime

18.00-19.15     
Aftensmad+pause

19.15-20.15     
Valgfag

20.15-22.00   
Fri

22.00-22.30   
Eleverne skal være på eget værelse

22.30               
Helt ro – Lys og elektronik skal slukkes

© Fenskær EfterskoleWebsite af Superego